Nu bli'r det lettere at komme ned i toilettet!
2007-10-05
Formålet med de nye demofilm er at kunne tilbyde en service til vores kunder, hvor de kan få hjælp til selvhjælp. Håbet er, at vi kan mindske ventetiden på telefonen til at komme igennem til vores kundeservice samtidig med, at man som kunde får mulighed for at få hjælp til en række småreparationer og udskiftninger af fx reservedele til sit toilet. Gustavsberg er den første i branchen med den her type af interaktiv service.
I Gustavsbergs danske kundeservice arbejder 6 personar dagligt med at besvare spørgsmål fra både forbrugere, grossister, installatører og andre. Mange gange kan det være svært at give instruktioner over telefonen og derfor har Gustavsberg nu udviklet en række banebrydende gør-det-selv film. Ved at se filmene kan kunder nu selv montere fx en ny bruser eller fejlfinde et løbende toilet. Filmene – der skal ses som et supplement til den lokale VVS-installatør - viser trin for trin hvordan arbejdet skal udføres ved hjælp af både speak og tekst. Indtil videre findes filmene kun på svensk men de vil blive lanceret i en dansk version i begyndelsen af næste år.
- Mange reperationer er lettere end folk tror, og vi vil gerne gøre det nemmere og enklere for både privatpersoner og fagfolk at klare monteringer og reparationer af vores produkter. Vores erfaringer viser, at med lidt almindelig findersnilde og vores support på film kan de fleste løse problemerne selv, siger Sven-Olov Dahlgren, servicetekniker hos Gustavsberg AB.
De mest almindelig spørgsmål til Gustavsbergs kundeservice:
1. Hvordan kommer jeg ned i cisternen?
2. Hvad gør jeg, når toilettet står og løber?
3. Hvordan skifter jeg svømmerventilen?
4. Hvordan kan jeg øge/justere skyllemængden?
5. Tips og råd inden køb af brus?
6. Hvordan monterer jeg en brusekabine?
7. Hvordan monterer jeg en Triomont?
8. Hvilke forskellige tilslutningsmuligheder er der på etgrebsarmaturer?
9. Hvordan skifter man kartouchen i et armatur?
10. Hvordan indstiller/justerer man temperaturen på termostatbatterier?
Se filmene her: http://www.gustavsberg.se/filmer.asp
Har du spørgsmål til materialet på denne side, kontakt Pr- og marketingchef Pernille Holst Jensen.
E-mail:
pernille.holst.jensen@gustavsberg.com
Tlf. 36 70 80 55

(


