Design og miljø kendetegner nye armaturer
2006-10-10
Vandhaner til køkken og baderum skal i stigende grad spille sammen med rummets øvrige indretning og samtidig afspejle ejerens personlighed. Men også forbrugernes øgede krav til sikkerhed og design kombineret med hensynet til miljøet har inspireret til de nye kvalitetssikre, designarmaturer fra Gustavsberg.
Skandic Island
Vores nyeste køkkenarmatur Skandic Island er med den karakteristiske spulebruser en flot blanding af industrikøkken og nyt design. Designet er tilpasset det moderne køkken og passer desuden i højden til køkkener med overskabe over vasken. Armaturets brusemundstykke har flere stråleindstillinger og er monteret med et magnetfæste, så brusestykket er nemt at holde styr på. Modellen er levnedsmiddel-godkendt og udstyret med vandspareteknik, som både skåner miljøet og pengepungen uden at det går udover komforten.
Skandic Electronic
Skandic Electronic er et berøringsfrit håndvaskarmatur, der fungerer lige godt på offentlige toiletter som derhjemme i privatboligen. Den lette betjening og forbedrede hygiejne er bare nogle af de fordele, som mange familier kan nyde. Især børnefamilier kan have gavn af det berøringfrie armatur, når de små poder skal vaske hænder eller børste tænder; dels løber forbruget ikke løbsk, når vandet kun løber i kort tid af gangen og dels undgår man mange bakterier fra små, snavsede fingre på den grebsløse vandhane.
En fotocelle lader automatisk vandet løbe, når hænderne holdes under hanen og lukker igen kort tid efter. Det betyder mange liter rent vand, der kan spares om året, helt uden man tænker over det. Temperaturen kan indstilles på siden af vandhanen, så man altid får en behagelig oplevelse, når man fx vasker hænder.
Centic
Centic er vores seneste og mindste armaturserie, der er udviklet specielt til sanitetsserien ARTic. På ydersiden har vi satset på et rent og moderne, kantet design, der passer godt til indretningen på de fleste danske badeværelser. Præcis som med alle vores andre vandhaner, er Centic også udstyret med vandspareteknik og levnedmiddelgodkendt. Centic fås med et helt nyt system af rørtilslutning, SoftPex, som er enklere at montere og godkendt i hele skandinavien.
Billeder på Skandic Island og Skandic Electronic kan hentes på: http://gberg.citat.se/marketstore/press.jsp?PRESSID=0000073
Billeder på armaturserien Centic:
http://gberg.citat.se/marketstore/press.jsp?PRESSID=0000074
Har du spørgsmål til materialet på denne side, kontakt Pr- og marketingchef Pernille Holst Jensen.
E-mail:
pernille.holst.jensen@gustavsberg.com
Tlf. 36 70 80 55

(


